DATID 8.12 Datid (l’imparfait)8.13 Datid (le passé simple)8.14 Før nutid/datid (le passé composé)8.15 Aspekt (brug af l’imparfait eller le passé composé)8.16 Førdatid (le plus-que-parfait) 8.12 Datid (l’imparfait) Brug:Datid (l’imparfait) er en beskrivende tid, der bruges om en tilstand, noget uafsluttet i fortiden eller bruges om noget, der plejede at ske/gentage sig. Bøjning:L’imparfait er en datid ligesom le passé composé. Den dannes ud fra udsagnsordets stamme i 1. person flertal. Hertil tilføjes imparfait-endelserne: –ais, –ais, –ait, –ions, –iez, –aient Eksempel med parler (1. bøjning) (at tage/komme hjem) ENTAL 1. personjeparlais (jeg talte) 2. persontuparlais (du talte) 3. personil / elle / on**parlait (han / hun / man** talte) FLERTAL 1. personnousparlions (vi talte) 2. personvousparliez (I / De* talte) 3. personils / ellesparlaient (de talte) * De er høflig tiltale** on bruges også i betydningen “vi” men bøjes efter 3. person ental ØVELSER Datid (parler) Datid (être) Datid (avoir) Datid TEST 8.13 Datid (le passé simple) Brug: Datid (le passé simple) er en afsluttet datid, der kun bruges i skriftsprog/litterært sprog. Den dannes ved at fjerne navnemådens endelse og tilføje specielle endelser, der kun anvendes i denne tid. ENTAL parler (1)finir (2) vendre (3) 1. personje parlai (jeg talte)je finis (jeg sluttede)je vendis (jeg solgte) 2. persontu parlas (du talte)tu finis (du sluttede)tu vendis(du solgte) 3. personil / elle / on parla *il / elle / on finitil / elle / on vendit FLERTAL 1. personnous parlâmesnous finîmesnous vendîmes 2. personvous parlâtesvous finîtesvous vendîtes 3. personils / elles parlèrentils / elles finirentils / elles vendirent ** on bruges også i betydningen “vi” men bøjes efter 3. person ental Mange uregelmæssige udsagnsord har i le passé simple helt specielle former. 8.14 Før nutid/datid (le passé composé) Før nutid/datid (le passé composé) er en sammensat tid, der består af et hjælpeudsagnsord i nutid og en kort tillægsform af hovedudsagnsordet. Le Passé composé er en fortællende tid, der bruges om en afsluttet handling/begivenhed i fortiden. Hjælpeudsagnsordet er enten avoir eller être som således bøjes i nutid. De regelmæssige udsagnsord: Ved 1. bøjning ender den korte tillægsform altid på –é: j’ai parlé … Ved 2. bøjning ender den korte tillægsform altid på –i: j’ai fini … Ved 3. bøjning ender den korte tillægsform altid på –u: j’ai vendu … Eksempel med parler (1. bøjning) (at tale) ENTAL 1. personj'ai parlé (jeg har talt / jeg talte) 2. persontuas parlé (du har talt / du talte) 3. personil / elle / on**a parlé (han / hun / man** har talt / talte) FLERTAL 1. personnousavons parlé (vi har talt / vi talte) 2. personvousavez parlé (I / De* har talt / talte) 3. personils / ellesont parlé (de har talt / de talte) * De er høflig tiltale** on bruges også i betydningen “vi” men bøjes efter 3. person ental Uanset om det er être eller avoir der skal bruges som hjælpeudsagnsord er reglerne næsten de samme som på dansk.– j’ai parlé (jeg har talt / jeg talte)– je suis arrivé (jeg er ankommet/jeg ankom) 8.14.1 En hovedregel er, at alle udsagnsord bøjes med avoir som hjælpeudsagnsord. Her er der ingen kongruens. 8.14.2 De tilbagevisende udsagnsord, bøjes alle med être som hjælpeudsagnsord:– Je me suis lavé (Jeg har vasket mig) Altid kongruens ved être: – La fille s’est lavée (Pigen vaskede sig) – Les filles sont arrivées avec le train (Pigerne ankom med toget) 8.14.3 De fleste bevægelsesudsagnsord bøjes ligeledes med être:– Je suis arrivé (Jeg er ankommet) Der er dog undtagelser, som har avoir som hjælpeudsagnsord, som fx: courir (at løbe),sauter (at springe) og nager (at svømme). 8.14.4 Ved nogle bevægelsesudsagnsord kan man bruge både avoir og être som hjælpeudsagnsord. Når udsagnsordet tager genstandsled (de transitive verber), bruges avoir som hjælpeudsagnsord:– Elle a sorti la poubelle (Hun gik ud med skraldespanden)– Elle est sortie de sa chambre (Hun gik ud af sit værelse) – J’ai monté la valise au grenier (Jeg gik op med kufferten på loftet)– Je suis monté dans la voiture (Jeg steg ind i bilen) Eksempel med arriver (1. bøjning) (at ankomme) – her bruges être som hjælpeudsagnsord ENTAL 1. personjesuis arrivé (jeg er ankommet / jeg ankom) 2. persontues arrivé (du er ankommet / du ankom) 3. personil / on**est arrivé (han / man** er ankommet / ankom) 3. personelleest arrivée (hun ankommet / ankom) FLERTAL 1. personnoussommes arrivés (vi er ankommet / vi ankom) 2. personvousêtes arrivés (I / De* er ankommet - I / De* ankom) 3. personilssont arrivés (de er ankommet / de ankom) 3. personellessont arrivées (de er ankommet / de ankom) * De er høflig tiltale** on bruges også i betydningen “vi” men bøjes efter 3. person ental  ØVELSER Datid/Før nutid Le passé composé Être eller avoir? Datid/Før nutid TEST I Datid/Før nutid TEST II KAHOOT 8.15 Aspekt Aspekt: Drejer sig om valget af enten imparfait eller passé composé. Imparfait er en beskrivende tid, der bruges om en tilstand, om det afsluttede, og om det, der plejede at ske. Passé composé er en fortællende tid, der bruges om afsluttede enkelthandlinger og begivenheder i fortiden. Imparfait: (beskrivende, baggrundsplan)Passé composé: (handling, forgrundsplan) C’était en hiver. Dehors il faisait très froid. M. Dupont était en train de lire le journal… parce qu’il n’y avait personne. C’était bizarre. (Det var vinter. Udenfor var det meget koldt. Hr. Dupont var i færd med at læse avisen… fordi der ikke var nogen. Det var mærkeligt. quand soudain quelqu’un a frappé à la porte. M. Dupont s’est levé, puis il a ouvert la porte. Il a été surpris… Ensuite M. Dupont a fermé la porte. da nogen pludselig bankede på døren. Hr. Dupont rejste sig, og så åbnede han døren. Han blev overrasket... Så lukkede Hr. Dupont døren.) 8.15.1 Betydningsforskelle: quand (når) ved sætninger i imparfait: – Quand il était libre, il sortait (Når han havde fri, gik han i byen) quand (da) ved sætninger i passé composé: – Quand le bus s’est arrêté, les élèves sont descendus. (Da bussen standsede, steg eleverne ud) 8.15.2Betydningsforskelle ved visse udsagnsord: il était triste (han var ked af det)il a été triste (han blev ked af det) il avait un chien (han havde en hund)il a eu un chien (han fik en hund) il y avait (der var)il y a eu (der blev / der opstod) 8.15.3Visse forholdsord og udtryk, der alle beskriver en vanemæssig gentagelse forbindes normalt med imparfait: parfois/ de temps en temps (af og til)+ imparfait toujours(stadig) tous les jours / tous les soirs (hver dag/ aften) maintenant(nu) souvent (ofte) le matin (om morgenen) le soir(om aftenen) 8.15.4 l’imparfait i que-sætninger: l’imparfait bruges i que-sætninger, når den styrende sætning står i fortid: – J’ai trouvé que c’était une bonne idée (Jeg syntes, at det var en god idé) – Marcel a vu que le bus s’arrêtait (Marcel så, at bussen standsede) ØVELSER Aspekt I Aspekt II 8.16 Førdatid (le plus-que-parfait) Førdatid (plus-que-parfait) består af hjælpeudsagnsord i imparfait + et hovedudsagnsord i kort tillægsform. Den bruges om noget fortidigt i forhold til et udgangspunkt i datid.– Elle a dit qu’elle l’avait fait (Hun sagde, hun havde gjort det) Eksempel med parler (1. bøjning) (at tale) – her bruges avoir som hjælpeudsagnsord ENTAL 1. personj'avais parlé (jeg havde talt) 2. persontuavais parlé (du havde talt) 3. personil / elle / on**avait parlé (han / hun / man** havde talt) FLERTAL 1. personnousavions parlé (vi havde talt) 2. personvousaviez parlé (I / De* havde talt) 3. personils / ellesavaient parlé (de havde talt) * De er høflig tiltale** on bruges også i betydningen “vi” men bøjes efter 3. person ental ØVELSER Førdatid

Bliv bruger på Franskportal.dk!

Bestil adgang for at få fuld adgang.