Ici on parle
français
3 x Frankrig
Læs en film
Pixigram-
matik
Pixigrammatik

6. Pronominer

Pronominer er ord, der står i stedet for en eller flere personer eller et tidligere nævnt substantiv.

6.1 Bundne personlige pronominer

De personlige pronominer kan inddeles i bundne og ubundne personlige pronominer.

Bundne personlige pronominer kan stå som grundled, objekt eller dativobjekt i sætningen.
De kan ikke stå alene, men er bundet til et verbum.

Her er formerne:

SINGULARIS* Subjekt Objekt Dativ­objekt
1. person je/j' (jeg) me/m' (mig) me/m' (mig)
2. person tu (du) te/t' (dig) te/t' (dig)
3. person maskulinum il (han, den, det) le/l' (ham, den, det) lui (ham, hende, den, det)
femininum elle (hun, den, det) la/l' (hende, den, det)
maskulinum/femininum on (man, vi)**
PLURALIS Subjekt Objekt Dativ­objekt
1. person nous (vi) nous (os) nous (os)
2. person vous (I, De)*** vous (jer/Dem)*** vous (jer/Dem)***
3. person maskulinum ils (de) les (dem) leur (dem)
femininum elles (de)
* Foran vokal og stumt h reduceres je, me, te, le og la til hhv. j', m', t' og l'.
** Man bruger ofte on i stedet for nous. Bemærk, at on bøjes efter 3. person singularis:
  • Ici on parle français. (Her taler vi fransk.)
*** De/Dem = høflig tiltale

6.1.1

Foran verber, der begynder med en vokal, falder ”e” og ”a” bort i me, te, le og la.

6.1.2

Placering: De bundne personlige pronominer placeres altid lige foran verbet eller hjælpeverbet.
•  Je t'aime. (Jeg elsker dig).
•  Il lui a donné un cadeau.   (Han har givet ham en gave).

6.1.3

Kun hvis der er en infinitiv i sætningen placeres pronominet lige foran infinitiven.

6.1.4

Alle kommunikationsverber på fransk tager dativobjekt.
•  Il me parle. (Han taler til mig).
•  Il nous dit que ... (Han siger til os, at ...)
•  Elle te téléphone.   (Hun ringer til dig).
•  Elle leur écrit. (Hun skriver til dem).

6.1.5

Når objektet er 3. person (le, la, les) kan der være både objekts- og dativobjektspronomen i samme sætning. De står begge foran verbet. Rækkefølgen findes på denne måde:

Find objektet (rød) og dativobjektet (blå) i sætningen og find dem så i figuren nedenfor.
Placeringen er enten dativobjekt + objekt (eksempel 1)
eller objekt + dativobjekt (eksempel 2).
Både objekt og dativobjekt
1.  Louise te donne le livre ? Oui, elle me le donne.
(Giver Louise dig bogen?)

(Ja, hun giver mig den).

2.  Tu raconteras l'histoire à Victor ?   Oui, je la lui raconterai.
(Vil du fortælle Victor historien?) (Ja, jeg vil fortælle ham den).

6.2 Ubundne personlige pronominer

Ubundne personlige pronominer kan stå alene, da de ikke er knyttet til et verbum.
Singularis Pluralis
1. person moi (mig) nous (os)
2. person toi (dig) vous (jer/Dem)
3. person maskulinum lui (ham) eux (dem)
femininum elle (hende) elles (dem)

Man bruger de ubundne personlige stedord således:

1. Efter udsagnsordet être: C'est moi ! Det er mig!
2. Efter forholdsord: Je parle avec toi. Jeg taler med dig.
3. I sætninger uden et udsagnsord for at fremhæve et bundet personligt stedord: Moi, je travaille demain, et toi ? Jeg arbejder i morgen, hvad med dig?

6.2.1

De ubundne personlige pronominer bruges sammen med même, aussi, ne…que, et mfl.
•  Je l'ai fait moi-même. (Jeg har selv lavet den/det).
•  Il viendra lui aussi. (Han kommer også).
•  Les enfants n'écoutent que toi.   (Børnene lytter kun til dig).
•  Toi et moi, nous avons gagné. (Du og jeg, vi har vundet).

6.2.2

De ubundne personlige pronominer bruges ofte til at forstærke de bundne personlige pronominer.
•  Moi, je n'arrive jamais en retard. (Jeg kommer aldrig for sent).
•  Nous, nous ne sommes pas pressés.   (Vi har ikke travlt).

6.3 Possessive pronominer

Possessive pronominer retter sig i køn og tal efter det ord, de står foran.

6.3.1 Én ejer

SINGULARIS PLURALIS
Maskulinum Femininum Foran vokal/stumt h* Maskulium/Femininum
1. person mon père (min far) ma mère (min mor) mon amie (min veninde) mes parents (mine forældre)
2. person ton père (din far) ta mère (din mor) ton idée (din idé) tes parents (dine forældre)
3. person son père (hans/hendes/dens/dets/sin far) sa mère (hans/hendes/dens/dets/sin mor) son interview (hendes interview) ses parents (hans/hendes/dens/dets/sine forældre)
bemærk *Bemærk, at det possessive pronomen har en særlig form i femininum ental foran vokal eller stumt h.
•  C'est mon amie. (Det er min veninde).
•  Ton idée est géniale. (Din ide er genial).
•  Elle parle de son interview.   (Hun fortæller om sit interview).

6.3.2 Flere ejere

SINGULARIS PLURALIS
1. person notre maison (vores hus) nos parents (vores forældre)
2. person votre maison (jeres, Deres hus)* vos parents (jeres/Deres forældre)*
3. person leur maison (deres hus) leurs parents (deres forældre)

  *Deres = høflig tiltale


6.4 Demonstrative pronominer

Demonstrative pronominer fremhæver hvilken person eller ting, der er tale om. De demonstrative pronominer retter sig i køn og tal efter det ord, de står foran.
SINGULARIS PLURALIS
Maskulinum Foran vokal / stumt h* Femininum Maskulinum/Femininum
ce garçon (denne dreng) cet ami (denne ven)
cet homme (denne mand)
cette fille (denne pige) ces enfants (disse børn)
bemærk *Bemærk, at det demonstrative pronomen har en særlig form i maskulinum ental foran vokal eller stumt h.

6.5 Ubundne demonstrative pronominer

Ubundne demonstrative pronominer kan godt stå alene. Disse former erstatter ikke et substantiv, men svarer til det upersonlige ”det”.
•  ce (det)
•  ceci (dette)
•  cela / ça   (det dér, det)

6.5.1

Ce bruges ved être.
•  C'est ma mère qui rentre. (Det er min mor, der kommer hjem).
•  Ce n'est pas difficile de parler français.   (Det er ikke svært at tale fransk).
•  C'est amusant de faire du ski. (Det er sjovt at stå på ski).
•  Ce sont mes amis. (Det er mine venner).

6.5.2

Ceci svarer til ”dette her” i modsætning til cela ”det dér”.

6.5.3

Cela / ça bruges mest ved andre verber end être.
•  Je fais du ski parce que cela m'amuse.   (Jeg står på ski, fordi det morer mig).
•  Ça me fait plaisir de te voir. (Det glæder mig at se dig).
bemærk Undtagelser:
•  C'est comme ça en France.   (Sådan er det i Frankrig).
•  C'est ça ! (Det er rigtigt/Nemlig!)

6.5.4

Det upersonlige il bruges som subjekt for upersonlige verber og faste udtryk.
il y a Qu'est-ce qu'il y a sur la photo ?   Hvad er der på billedet?
il faut +
infinitiv  
... Det er nødvendigt at ... /man skal
Il faut faire ses devoirs. Man skal lave sine lektier.
il fait Il fait chaud. Det er varmt.
il est Il est trois heures. Klokken er tre.

6.6 Relative pronominer

Relative pronominer indleder bisætningen og henviser til noget, der er nævnt i den foregående sætning.
Relative pronominer kan aldrig udelades på fransk!

De relative pronominer er:

6.6.1

Som subjekt:

•  Le garçon qui s'appelle Bruno est gentil.   (Drengen, der hedder Bruno, er sød).
•  Le garçon qui* est là s'appelle Bruno. (Drengen, som er der, hedder Bruno).
bemærk *qui som subjekt smelter aldrig sammen med det næste ord.

6.6.2

Som objekt:

6.6.3

Styret af et præpositioner:

•  L'homme à qui je parle s'appelle Paul.   (Manden som jeg taler til, hedder Paul).
•  Tu connais l'homme avec qui il parle ?* (Kender du manden, som han taler med?)
bemærk *Præpositioner kan ikke stå til sidst i sætningen som på dansk, men skal stå foran pronominet.

6.6.4

Om begreber/ting anvendes lequel / laquelle / lesquels / lesquelles.
•  C'est une ville à laquelle je pense souvent. (Det er en by, som jeg ofte tænker på).
•  Ce sont des questions auxquelles je ne peux pas répondre. (Det er spørgsmål, som jeg ikke kan svare på).

6.6.5

Dont erstatter normalt de + styrelse..

6.6.6

(med accent grave) betyder 'hvor'.
•  J'habite dans un quartier il y a beaucoup de circulation. (Jeg bor i et kvarter, hvor der er meget trafik).
•  Voilà le village je suis né. (Dette er landsbyen, hvor jeg blev født).



6.7 Indefinitte pronominer

6.7.1

tout (al, alt, helt, hele, alle) retter sig i køn og tal efter det ord, det står foran.
SINGULARIS PLURALIS
Maskulinum Femininum Maskulinum Femininum
tout le temps (hele tiden) toute la journée (hele dagen) tous les jours (hver dag) toutes les femmes (alle kvinderne)
bemærk Husk, at tout le monde (alle) er 3. person singularis.
  • Tout le monde est content. (Alle er glade).

6.7.2

on (man, vi) bruges kun som subjekt.
I talesprog bruges on i betydningen man eller vi (nous).
Men husk, at on bøjes efter 3. person singularis!
•  Ici on parle français. (Her taler vi fransk).
•  Emma et moi, on est meilleures amies.   (Emma og jeg, vi er bedste veninder).

6.7.3

autre (endnu en, anden, andet, andre).
Som adjektiv placeres det oftest foran substantivet.
autres kan også bruges som substantiv.
•  Je suis occupé. Reviens un autre jour.   (Jeg er optaget. Kom igen en anden dag.)
•  On invite les autres ? (Skal vi invitere de andre?)

6.7.4.1

même i betydningen 'samme' står foran substantivet og kan bøjes i køn og tal.
•  Ils parlent la même langue.   (De taler det samme sprog).
•  Emma connaît les mêmes gens que son frère.   (Emma kender de samme mennesker som sin bror).

6.7.4.2

même i betydningen 'selv' bruges til at fremhæve et ubundet personligt pronomen, der er samme person som subjektet.
•  Elle pense toujours à elle-même.   (Hun tænker altid på sig selv).
•  Je veux le faire moi-même. (Jeg vil selv gøre det).

6.7.5

personne (ingen) tager ne foran verbet.
•  Je ne connais personne ici.   (Jeg kender ikke nogen her.)

6.7.6

quelque (nogen, noget) bruges som adjektiv.
quelques (pluralis) betyder nogle få.
quelqu'un (nogen) bruges som substantiv.
quelque chose (noget, et eller andet) bruges refererende og ubestemt til ting.
•  Tu as vu mes lunettes quelque part ?   (Har du set mine briller et sted?)
•  Le bébé sait parler quelques mots.   (Babyen kan sige nogle få ord).
•  Elle parle avec quelqu'un que je ne connais pas.   (Hun taler med en, jeg ikke kender).
•  Tu fais quelque chose ce soir ?   (Skal du noget i aften?)

6.7.7

rien (intet, ingenting) tager ne foran udsagnsordet:
•  Non, je ne fais rien ce soir.   (Nej, jeg skal intet i aften).

6.7.8

la plupart (de fleste, størstedelen) følges næsten altid af de + bestemt form i pluralis.
Når plupart er subjekt, står verbet altid i pluralis.*
•  Je connais la plupart des invités.   (Jeg kender de fleste af gæsterne).
•  *La plupart des enfants ont peur du noir.   (De fleste børn er bange for mørke).

6.7.9

plusieurs (flere, adskillige) har kun én form. Plusieurs kan stå foran et substantiv , foran de eller alene.
•  Tu as vu le film Intouchables ?
- Oui, je l'ai vu plusieurs fois.
(Har du set filmen Intouchables?
- Ja, jeg har set den flere gange).
•  Elle a invité plusieurs de ses amis.   (Hun har inviteret flere af sine vennner).
•  Plusieurs ont accepté l'invitation. (Flere tog imod invitationen).

6.8 Refleksive pronominer

Et personligt pronomen, som viser tilbage til subjektet i sætningen kaldes refleksivt.
Objekt/dativobjekt er derfor den samme person eller ting som subjektet.

6.8.1 Bundne refleksive pronominer

Bundne refleksive pronominer placeres samme sted i sætningen som de bundne personlige pronominer.
SINGULARIS* PLURALIS*
1. person me/m' (mig) nous (os)
2. person te/t' (dig) vous (jer/Dem)**
3. person se/s' (sig) se/s' (sig)
* Foran vokal og stumt h reduceres me, te og se til hhv. m', t' og s'.
** Dem = høflig tiltale

•  Il se couche tôt. (Han går tidligt i seng).
•  Je me lave tous les jours. (Jeg vasker mig hver dag).
•  Il s'habille vite.   (Han klæder sig hurtigt på).
•  Vous devriez vous reposer.   (I burde hvile jer).

6.8.2 Ubundne refleksive pronominer

Ubundne refleksive pronominer anvendes på samme måde som ubundne personlige pronominer.
SINGULARIS PLURALIS
1. person moi (mig) nous (os)
2. person toi (dig) vous (jer/Dem)*
3. person lui/elle/soi (sig) eux/elles (sig)

  * Deres = høflig tiltale

•  Elle rentre chez elle. (Hun tager hjem til sig selv).
•  Alain est sûr de lui.   (Alain er sikker på sig selv).
bemærk Soi kan kun henvise til en ubestemt personangivelse, fx on, chacun eller tout le monde:
  • Tout le monde pense à soi. (Alle tænker på sig selv).