Pixigrammatik - Verber perfektum/imperfektum

Imperfektum (l'imparfait) er en beskrivende tid, der bruges om en tilstand, noget uafsluttet i fortiden eller bruges om noget, der plejede at ske/gentage sig. Se mere under 8.15 Aspekt.

L'imparfait er en datid ligesom le passé composé. Den dannes ud fra verbets stamme i 1. person pluralis.

Hertil tilføjes imperfektums endelser: -ais, -ais, -ait, -ions, -iez, -aient.

Eksempel med parler (1. bøjning) (at tale):


1. person	je	parlais*	jeg talte
2. person	tu	parlais*	du talte
3. person	Il/elle/on**	parlait*	han/hun/man* talte
1. person	nous	parlions	vi talte
2. person	vous	parliez	I/De*** talte
3. person	ils/elles	parlaient*	de talte

*Husk, at disse former udtales ens: [parlɛ].
**on bruges også i betydningen "vi", men bøjes efter 3. person singularis.
***De er høflig tiltale.

Øvelser

Imperfektum (parler) 1 Imperfektum (parler) 2 Imperfektum (être) Imperfektum (avoir) Imperfektum TEST SPIL

8.13 Perfektum (Le passé simple)

Perfektum (le passé simple) er en afsluttet datid, der kun bruges i skriftsprog/litterært sprog. Den dannes ved at fjerne infinitivs endelse og tilføje specielle endelser, der kun anvendes i denne tid.

Eksempel med parler (1. bøjning) (at tale):

	parler (1)	finir (2)	vendre (3)
1. person	je parlai (jeg talte)	je finis (jeg sluttede)	je vendis (jeg solgte)
2. person	tu parlas	tu finis	tu vendis
3. person	Il/elle parla	Il/elle finit	Il/elle vendit
1. person	nous parlâmes	nous finîmes	nous vendîmes
2. person	vous parlâtes	vous finîtes	vous vendîtes
3. person	ils/elles parlèrent	ils/elles finirent	ils/elles vendirent

8.14 Perfektum (Le passé composé)

Perfektum (le passé composé) er en sammensat tid, der består af et hjælpeverbum i præsens og en perfektum participium af hovedverbet.

Le Passé composé er en fortællende tid, der bruges om en afsluttet handling/begivenhed i fortiden.
Hjælpeverbet er enten avoir eller être som således bøjes i præsens.
Uanset om det er être eller avoir der skal bruges som hjælpeverbum, er reglerne næsten de samme som på dansk.

j'ai parlé (jeg har talt/jeg talte)
je suis arrivé (jeg er ankommet/jeg ankom)

De regelmæssige verber:
Ved 1. bøjning ender perfektum participium altid på -é: j'ai parlé…
Ved 2. bøjning ender perfektum participium altid på -i: j'ai fini…
Ved 3. bøjning ender perfektum participium altid på -u: j'ai vendu…

Eksempel med parler (1. bøjning) (at tale):


1. person	j'	ai parlé	jeg har talt / jeg talte
2. person	tu	as parlé	du har talt / du talte
3. person	Il/elle/on*	a parlé	han/hun/man* har talt / talte
1. person	nous	avons parlé	vi har talt / vi talte
2. person	vous	avez parlé	I/De** har talt / talte
3. person	ils/elles	ont parlé	de har talt / de talte

*on bruges også i betydningen "vi", men bøjes efter 3. person singularis.
**De er høflig tiltale.

8.14.1

En hovedregel er, at der ikke er kongruens ved verber, der bøjes med avoir som hjælpeverbum.

8.14.2

De refleksive verber, bøjes alle med être som hjælpeverbum.

Je me suis lavé. (Jeg har vasket mig).

Der er praktisk talt altid kongruens ved être:

•	La fille s'est lavée.	(Pigen vaskede sig).
•	Les filles sont arrivées avec le train.	(Pigerne ankom med toget).

8.14.3

De fleste bevægelsesverber bøjes ligeledes med être.

Je suis arrivé. (Jeg er ankommet).

Der er dog undtagelser, som har avoir som hjælpeverbum, fx:

•	courir	(at løbe)
•	sauter	(at springe)
•	nager	(at svømme)

8.14.4

Ved nogle bevægelsesverber kan man bruge både avoir og être som hjælpeverbum.
Når verbet tager objekt (de transitive verber), bruges avoir som hjælpeverbum.

•	Elle a sorti la poubelle.	(Hun gik ud med skraldespanden).
•	Elle est sortie de sa chambre.	(Hun gik ud af sit værelse).
•	J'ai monté la valise au grenier.	(Jeg gik op med kufferten på loftet).
•	Je suis monté dans la voiture.	(Jeg steg ind i bilen).

Eksempel med arriver (1. bøjning) (at ankomme) - her bruges être som hjælpeverbum:


1. person	je	suis arrivé	jeg er ankommet / jeg ankom
2. person	tu	es arrivé	du er ankommet / du ankom
3. person	Il/on*	est arrivé	han/man* er ankommet / ankom
3. person	elle	est arrivée	han/hun/man* har talt / talte
1. person	nous	sommes arrivés	vi er ankommet / vi ankom
2. person	vous	êtes arrivés	I/De er ankommet / I/De ankom
3. person	ils	sont arrivés	de er ankommet / de ankom
3. person	elles	sont arrivées	de er ankommet / de ankom

*on bruges også i betydningen "vi", men bøjes efter 3. person singularis.
**De er høflig tiltale.

Øvelser

Perfektum 1 Perfektum 2 Perfektum 3 Être eller avoir? Perfektum TEST 1 Perfektum TEST 2 SPIL SPIL KAHOOT

Aspekt drejer sig om valget af enten imperfektum (l'imparfait) eller perfektum (le passé composé eller le passé simple).

Imperfektum er en beskrivende tid, der bruges om en tilstand, om det uafsluttede, og om det, der plejede at ske.

Perfektum er en fortællende tid, der bruges om afsluttede enkelthandlinger og begivenheder i fortiden.

Imperfektum: beskrivende, baggrundsplan		Perfektum: handling, forgrundsplan
C'était en hiver. Dehors il faisait très froid.
M. Dupont était en train de lire le journal…		quand soudain quelqu'un a frappé à la porte. M. Dupont s'est levé, puis il a ouvert la porte. Il a été surpris ...
parce qu'il n'y avait personne. C'était bizarre.		Ensuite M. Dupont a fermé la porte.

(Det var vinter. Udenfor var det meget koldt.
Hr. Dupont var i færd med at læse avisen,		da nogen pludselig bankede på døren. Hr. Dupont rejste sig, og så åbnede han døren. Han blev overrasket ...
fordi der ikke var nogen. Det var mærkeligt.		Så lukkede Hr. Dupont døren.)

8.15.1 Betydningsforskelle ved quand

quand (når) ved sætninger i imperfektum:
•  Quand il était libre, il sortait. (Når han havde fri, gik han i byen).

quand (da) ved sætninger i perfektum:
•  Quand le bus s'est arrêté, les élèves sont descendus. (Da bussen standsede, steg eleverne ud).

8.15.2 Betydningsforskelle ved visse verber

•	Il était triste.	(Han var ked af det).
•	Il a été triste.	(Han blev ked af det).
•	Il avait un chien.	(Han havde en hund).
•	Il a eu un chien.	(Han fik en hund).
•	Il y avait une grève.	(Der var en strejke).
•	Il y a eu une grève.	(Der opstod en strejke).

8.15.3 Vanemæssig gentagelse

Visse præpositioner og udtryk, der alle beskriver en vanemæssig gentagelse, forbindes normalt med imperfektum.

•	parfois/de temps en temps	(af og til)
•	toujours	(altid)
•	tous les jours/tous les soirs	(hver dag / aften)
•	maintenant	(nu)
•	souvent	(ofte)
•	le matin	(om morgenen)
•	le soir	(om aftenen)

8.15.4 Imperfektum i que-sætninger

Imperfektum bruges i que-sætninger, når den styrende sætning står i fortid.

•	J'ai trouvé que c'était une bonne idée.	(Jeg syntes, at det var en god idé).
•	Marcel a vu que le bus s'arrêtait.	(Marcel så, at bussen standsede).

Øvelser

Aspekt 1 Aspekt 2 SPIL

8.16 Pluskvamperfektum (Le plus-que-parfait)

Pluskvamperfektum (le plus-que-parfait) består af et hjælpeverbum i imperfektum + et hovedverbum i perfektum participium.

Den bruges om noget fortidigt i forhold til et udgangspunkt i perfektum.

Eksempel med parler (1. bøjning) (at tale) - her bruges avoir som hjælpeverbum:


1. person	j'	avais parlé	jeg havde talt
2. person	tu	avais parlé	du hvade talt
3. person	Il/elle/on*	avait parlé	han/hun/man* havde talt
1. person	nous	avions parlé	vi havde talt
2. person	vous	aviez parlé	I/De** havde talt
3. person	ils/elles	avaient parlé	de havde talt

*on bruges også i betydningen "vi", men bøjes efter 3. person singularis.
**De er høflig tiltale.

Øvelser

Pluskvamperfektum 1 Pluskvamperfektum 2 SPIL

8.12 Imperfektum (L'imparfait)

Øvelser

8.13 Perfektum (Le passé simple)

8.14 Perfektum (Le passé composé)

8.14.1

8.14.2

8.14.3

8.14.4

Øvelser

8.15 Aspekt

8.15.1 Betydningsforskelle ved quand

8.15.2 Betydningsforskelle ved visse verber

8.15.3 Vanemæssig gentagelse

8.15.4 Imperfektum i que-sætninger

Øvelser

8.16 Pluskvamperfektum (Le plus-que-parfait)

Øvelser